
Tegltag pris 1970: Hvad koster et nyt tegltag pr. m²?
Et nyt tegltag koster typisk 1.300-2.100 kr. pr. m² inkl. materialer og montering. Se vejledende priser på vingetegl, falstegl og glaseret tegl – og hvornår tegl er det rette valg.
Indhold på denne side
Et tegltag er en af de mest klassiske og længstholdende tagløsninger i Danmark. Kort fortalt koster et nyt tegltag typisk 1.300-2.100 kr. pr. m² inklusive materialer og montering, svarende til omkring 195.000-315.000 kr. for et almindeligt parcelhus på 150 m² tagflade.
I denne guide gennemgår vi priserne på de forskellige tegltyper, fordele og ulemper, samt hvornår et tegltag er det rette valg til dit hus. Vil du sammenligne med de øvrige tagtyper, kan du læse vores overblik over tagtyper og priser i guiden nyt tag pris.
Priser på tegltag: Typer og pris pr. m²
Prisen på et tegltag afhænger især af tegltype og overfladebehandling. Herunder ser du de typiske priser for de mest udbredte løsninger på det danske marked i 1970.
| Type tegl | Pris pr. m² (inkl. montering) |
|---|---|
| Vingetegl (klassisk S-formet) | 1.300 – 1.700 kr. |
| Falstegl | 1.400 – 1.900 kr. |
| Glaseret/engoberet tegl | 1.800 – 2.400 kr. |
Priserne er vejledende estimater og afhænger af tagets kompleksitet, undertag og geografisk placering. Vingetegl kræver ofte understrygning eller et tættere undertag, hvilket kan øge arbejdstiden en smule sammenlignet med falstegl.
Hvad koster et tegltag i praksis? Priseksempler efter husstørrelse
Herunder ser du typiske totalpriser for et standard tegltag i forskellige størrelser.
| Tagareal | Totalpris |
|---|---|
| 100 m² | 130.000 – 210.000 kr. |
| 150 m² | 195.000 – 315.000 kr. |
| 200 m² | 260.000 – 420.000 kr. |
Eksemplerne forudsætter et forholdsvis enkelt sadeltag. Kviste, skorstene og en stejl taghældning trækker prisen op, og har huset mange skotrender, stiger prisen yderligere. Tallene er estimater.

Typer af tegl: Vingetegl, falstegl og overfladebehandlinger
De klassiske vingetagsten har en let bølget S-form og er det mest genkendelige udtryk på ældre danske huse. De kræver typisk en mere omhyggelig lægning med understrygning eller et tæt undertag, da de ikke låser lige så tæt sammen som moderne varianter. Falstegl har derimod en indbygget fals, der låser stenene sammen, hvilket gør monteringen hurtigere og taget mere modstandsdygtigt over for slagregn. Uanset formvalg kan overfladen behandles på flere måder: naturlige, ubehandlede tegl er billigst, mens glaserede tegl har en blank, farverig overflade, og engoberede tegl har et tyndt farvelag, der giver en mere ensartet, mat finish. Jo mere avanceret overfladebehandling, jo højere pris – men også jo mere farvestabilt bliver taget over årtier.
Fordele ved tegltag
Den klart største fordel ved tegltag er levetiden: et korrekt udført tegltag kan sagtens holde 50-100 år, hvilket gør det til den tagtype, der lever længst af de gængse løsninger i Danmark. Teglsten er fremstillet af naturligt brændt ler og fås i et væld af farver og overfladebehandlinger, hvilket giver stor frihed til at matche husets arkitektur. Et tegltag øger typisk boligens værdi ved salg, da det signalerer kvalitet og lang holdbarhed, og vedligeholdelsen er minimal – som regel er en årlig inspektion og rensning af tagrender nok.
Teglsten er desuden et 100 % naturmateriale uden kemisk behandling, hvilket gør tegltag til et af de mere klimavenlige valg målt over hele tagets levetid, netop fordi det sjældent skal udskiftes igen. Mange boligejere oplever også, at et velholdt tegltag gør det lettere at sælge huset, fordi købere forbinder materialet med et tag, der ikke kræver udskiftning inden for en overskuelig årrække.
Ulemper ved tegltag
Den største ulempe ved tegltag er vægten. Teglsten er markant tungere end fx stål og eternit, hvilket stiller krav til tagkonstruktionens bæreevne – noget der er særligt relevant, hvis du skifter fra en let tagtype, da spærene i så fald ofte skal forstærkes. Tegltag er desuden dyrere i anskaffelse end de fleste alternativer, og den ru overflade på ubehandlede tegl kan gøre det lettere for mos og alger at sætte sig, hvis taget ikke rengøres periodisk.
Fordele
- Længste levetid blandt de gængse tagtyper: 50-100 år
- Naturmateriale af brændt ler uden kemisk behandling
- Stort udvalg af farver og overfladebehandlinger
- Minimal vedligeholdelse – typisk årlig inspektion
- Signalerer kvalitet og kan gøre huset lettere at sælge
Opmærksomhedspunkter
- Tungt materiale, der stiller krav til tagkonstruktionen
- Forstærkning af spær kan blive nødvendig ved skift fra let tagtype
- Dyrere i anskaffelse end de fleste alternativer
- Ubehandlede tegl kan give grobund for mos og alger
- Kræver i praksis undertag i det danske klima
Levetid og vedligeholdelse
Et tegltag har en forventet levetid på 50-100 år, og nogle tegltage fra begyndelsen af 1900-tallet fungerer stadig upåklageligt i dag. For at sikre den lange levetid anbefales en årlig inspektion, helst i foråret og efteråret, hvor du kigger efter revnede eller forskudte tagsten. Tagrender bør renses jævnligt for at undgå vandskader, og mos og alger bør fjernes forsigtigt – gerne med professionel hjælp, så du ikke beskadiger overfladen. Beskadigede eller manglende tagsten bør udskiftes hurtigt, så undertaget ikke udsættes for unødig belastning.
Hvad påvirker prisen på et tegltag?
Ud over selve tegltypen afhænger prisen af tagets størrelse og form – har huset mange kviste, skotrender eller en kompliceret hældning, stiger prisen, fordi det kræver mere tilpasning og specialarbejde. Da tegl er tungt, kan en forstærkning af tagkonstruktionen være nødvendig ved udskiftning fra en let tagtype, hvilket lægger en ekstra udgift oveni. Skal det gamle tag desuden fjernes, eller indeholder det asbest, som det ofte gør ved eternittage fra 1950-1988, stiger prisen yderligere, da nedtagning af asbestholdige plader kræver et autoriseret firma. Endelig spiller stillads og geografisk placering også en rolle for den endelige pris, og priserne ligger typisk lidt højere i og omkring hovedstadsområdet end i resten af landet.
Tegltag sammenlignet med andre tagtyper
Tegltag er sammen med naturskifer den tagtype, der har den længste forventede levetid, men også en af de dyrere løsninger i anskaffelse. Betontagsten ligner tegl i udtryk, men er billigere og en anelse mindre holdbar, mens lette tagtyper som ståltag og eternittag er markant billigere, men typisk skal udskiftes efter 30-60 år.
Ønsker du et samlet overblik over, hvordan tegltag klarer sig mod de øvrige tagtyper på pris, levetid og vedligehold, kan du finde det i vores guide til nyt tag pris. Overvejer du den mest eksklusive løsning, kan du læse om skifertag, og har du et fladt tag, er tagpap det oplagte valg.
Sådan foregår monteringen af et nyt tegltag
Montering af et tegltag starter med opsætning af lægter, som teglstenene skal hænges på, samt et undertag, der beskytter mod regn og fygesne, hvis noget skulle slippe forbi selve teglene. Herefter lægges teglstenene fra tagfoden og op mod rygningen, typisk i overlappende rækker, så vand altid ledes udad. Ved skotrender, kviste og skorstene monteres specialtilskårne tegl eller inddækninger i zink eller bly, som er nogle af de mest tidskrævende og præcisionskrævende dele af arbejdet. Til sidst afsluttes rygningen med rygningssten, der sikrer tætheden øverst på taget. For et almindeligt parcelhus tager processen typisk 1-3 uger, afhængigt af tagets størrelse, kompleksitet og vejrforhold undervejs.
Tegltag ved renovering af ældre og bevaringsværdige huse
Tegltag er det oftest foretrukne valg, når ældre villaer eller bevaringsværdige ejendomme skal have nyt tag, fordi materialet passer naturligt ind i den oprindelige arkitektur. I områder med en lokalplan, der stiller krav til tagmateriale eller -farve, er tegl ofte det eneste eller mest oplagte valg. Skal du udskifte et eksisterende tegltag, er det en god idé at undersøge, om de gamle tegl kan genbruges delvist, eller om der findes tilsvarende profiler og farver hos nutidens producenter, så det nye tag matcher husets øvrige udtryk. Er huset fredet eller bevaringsværdigt, kan det desuden være en god idé at kontakte kommunen, inden du vælger tegltype, da der kan gælde særlige krav.
Sådan får du de bedste tilbud på dit nye tegltag
Priserne på tegltag kan variere betydeligt mellem forskellige tagfirmaer, selv for samme opgave og tegltype. Derfor bør du altid indhente mindst tre tilbud og sikre dig, at undertag, forstærkning af tagkonstruktionen, stillads, bortskaffelse af det gamle tag og garanti er specificeret i tilbuddet.
Tjek at tilbuddene dækker det samme
- Tegltype, farve og overfladebehandling
- Undertag og eventuel understrygning
- Forstærkning af tagkonstruktionen
- Stillads
- Bortskaffelse af det gamle tag og eventuel asbestsanering
- Garanti på materialer og arbejde
Vil du gøre det nemt for dig selv, kan du få op til tre gratis og uforpligtende tilbud fra kvalitetsvurderede tagfirmaer via vores samarbejdspartner 3byggetilbud. Du udfylder én formular med oplysninger om dit tag og bliver derefter kontaktet af relevante håndværkere i dit område.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster et tegltag pr. m²?
Et nyt tegltag koster typisk 1.300-2.100 kr. pr. m² inklusive materialer og montering, afhængigt af tegltype og overfladebehandling. Priserne er vejledende estimater.
Hvor længe holder et tegltag?
Et tegltag har en forventet levetid på 50-100 år, hvilket gør det til en af de længstholdende tagtyper på markedet, når det er korrekt udført og vedligeholdt.
Kan alle huse få tegltag?
Nej, det kræver, at tagkonstruktionen kan bære vægten af teglsten. Skifter du fra en let tagtype som eternit eller ståltag, bør en fagperson altid vurdere, om spærene skal forstærkes.
Hvad er forskellen på vingetegl og falstegl?
Vingetegl har en klassisk, bølget S-form og kræver ofte understrygning eller et tæt undertag. Falstegl har en indbygget fals, der låser stenene tættere sammen, hvilket typisk gør monteringen hurtigere og lidt billigere.
Er glaserede tegl bedre end ubehandlede?
Glaserede og engoberede tegl har en mere farvestabil og ensartet overflade end ubehandlede tegl, men koster til gengæld mere. Ubehandlede tegl patinerer smukt over årene, men kan misfarves lidt ujævnt.
Skal et tegltag have undertag?
Ja, i praksis anbefales et undertag under stort set alle tegltage i Danmark, både for at sikre tæthed ved kraftig regn og blæst, og for at opfylde kravene til forsikringsgodkendelse.
Er tegltag dyrere end betontagsten?
Ja, tegltag er som regel 15-30 % dyrere end betontagsten ved samme tagareal. Til gengæld har tegltag typisk en længere forventet levetid end betontagsten.
Om forfatteren

Mette Bang
Redaktør
Mette skriver om byggeri, renovering og boligforbedringer med fokus på at gøre komplekse projekter lettere at forstå for boligejere.
Se forfattersideRelaterede guides
Nyt tag pris 1970: Hvad koster et nyt tag pr. m²?
Et nyt tag koster typisk mellem 600 og 2.300 kr. pr. m² inkl. montering. Se vejledende priser på tagtyper, priseksempler efter husstørrelse og de faktorer, der flytter mest på den endelige pris.
12 min. læsningBetontagsten pris 1970: Hvad koster et nyt betontag pr. m²?
Et nyt tag med betontagsten koster typisk 1.100-1.650 kr. pr. m² inkl. materialer og montering. Se vejledende priser efter profil og overflade – og hvornår beton er det rette valg.
10 min. læsningSkifertag pris 1970: Hvad koster et nyt skifertag pr. m²?
Et nyt skifertag koster typisk 1.700-2.300 kr. pr. m² inkl. materialer og montering. Se vejledende priser på naturskifer og eternitskifer – og hvornår investeringen kan give mening.
10 min. læsning

